WeBible

1 - Og der de vare frelste, fik de at vide, at den Ø hedte Melite.

2 - Men Barbarerne beviste os ikke liden Menneskekjærlighed; thi de antændte en Ild og modtoge os alle formedelst den overfaldende Regn og for Kulden.

3 - Men der Paulus rev en Hob Riis sammen, og lagde dem paa Ilden, krøb en Øgle ud formedelst varmen, og snoede sig om hans Haand.

4 - Som nu Barbarerne saae Dyret hænge fra hans Haand, sagde de til hverandre: sikkert er dette Menneske en Morder, hvem Gjengjældelsen ikke lader leve, alligevel han er frelst af Havet.

5 - Men han rystede Dyret af i Ilden og der skete ham intet Ondt.

6 - Men de forventede, at han skulde hovne eller falde pludselig død om. Men der de havde ventet længe og saae, at han vederfores intet Ondt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

7 - Men i den samme Egn havde den Fornemste paa Øen, ved Navn Publius, et Jordegods. Han annammede os og laante os venligen Herberge i tre Dage.

8 - Men det traf sig, at Publius’ Fader laae syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.

9 - Der dette var skeet, kom og de Andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.

10 - Disse beviste os ogsaa megen Ære, og der vi droge bort, lagde de i Skibet, hvad vi havde behov.

11 - Men efter tre Maaneders Forløb fore vi bort i et alexandrinsk Skib, som havde holdt Vinterleie ved Øen, og førte Tvillingernes Mærke.

12 - Og vi løb ind i Syracusen, hvor vi bleve tre Dage.

13 - Derfra seilede vi omkring og kom til Rhegium, og efter een Dags Forløb fik vi Søndenvind, og kom anden Dagen til Puteoli.

14 - Der fandt vi Brødre, og bleve ombedte af dem at blive der syv Dage. Og saa droge vi til Rom.

15 - Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde til Appii Forum og Tres-Tabernæ. Der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod.

16 - Men der vi kom til Rom, overantvordede Høvedsmanden Fangerne til Øversten for Livvagten. Men Paulus blev det tilstedet at boe for sig selv med den Stridsmand, der bevogtede ham.

17 - Men det skete efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte de Fornemste iblandt Jøderne. Men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! uagtet jeg Intet haver gjort imod vort Folk eller Fædrenes Skikke, er jeg overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder,

18 - hvilke vilde ladet mig løs, der de havde forhørt mig, efterdi der var ingen Dødssag imod mig.

19 - Men der Jøderne satte sig derimod, nødtes jeg til at skyde mig ind for Keiseren, dog ikke, som om jeg havde Noget at anklage mit Folk for.

20 - For denne Sags Skyld haver jeg ladet Eder kalde hid, at see og tale med Eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.

21 - Men de sagde til ham: vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig.

22 - Men vi ønske vel at høre af dig, hvad din Mening er; thi om denne Sect er det os vitterligt, at den allevegne finder Modsigelse.

23 - Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Jesus, baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

24 - Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke.

25 - Men der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes de ad, der Paulus havde sagt dette ene Ord: retteligen haver den Hellig Aand talet ved Propheten Esaias til vore Fædre, sigende:

26 - Gak hen til dette Folk og siig: med Eders Øren skulle I høre og ikke forstaae, og see med Eders Øine og ikke fatte;

27 - thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øine have de tillukt, paa det de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet, og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.

28 - Derfor være det Eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.

29 - Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde stor Trætte indbyrdes.

30 - Men Paulus blev to hele Aar i sit leiede Herberge og annammede Alle, som kom til ham.

31 - Og han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uforhindret.